Det bedre borgerskab og dansen på kobbergulvet

I 1880 overtog Nakskov Håndværker- og Industriforening hotellet, og omkring år 1900 fik bygningen en gennemgribende modernisering. Det var her, byens finere borgerskab – købmændene, direktørerne og embedsmændene – mødtes.

Men ét var de formelle rammer, noget andet var de traditioner, der indprentede sig i generationer af nakskovitter. Spørger man til det sociale liv i mellem- og efterkrigstiden, kommer man ikke udenom de legendariske afdansningsballer, som frøken Marie Andresen stod for i hotellets store festsal.

Der var benhård rift om de bedste pladser, når danseskolen holdt opvisning. Forældre og spidser sad klar i selskabstøjet, og når de unge var færdige med at vise deres værd i vals og lanciers, kulminerede aftenen i et gigantisk “smørrebrødskalas”.

Det krævede sin mand at holde styr på så mange feststemte borgere. Heldigvis havde hotellet inspektør Nielsson – i folkemunde slet og ret kaldet “Løven”. Med militærisk autoritet og stor myndighed sørgede han for, at sol og vind blev delt lige, og at ingen dristede sig til at overtræde god etikette. Senere rykkede de voksne ind i hotellets fornemme bar, hvor det helt store trækplaster var et spektakulært dansegulv belagt med skinnende kobber.

Men Nakskov var ikke kun for det fine borgerskab. Omkring århundredskiftet voksede arbejderklassen markant i takt med, at Nakskov Sukkerfabrik (landets største) og senere Nakskov Skibsværft (etableret i 1916) skød op. Selvom arbejderbevægelsen fik sin egen forsamlingsbygning i Vejlegade i 1904, formåede Hotel Harmonien alligevel at bygge bro mellem klasserne.

Når skibsværftets mægtige nybygninger skulle sendes afsted 3–4 gange om året, summede hotellet af international atmosfære. De prestigefyldte stabelafløb blev fejret med officielle, fine middage på Harmonien, hvor skibsredere, ingeniører og honorære gæster skålede for byens faglige stolthed.

Men værftet mødte også op i øjenhøjde. Hotellet dannede flittigt ramme om personaleforeningens store begivenheder, herunder de traditionsrige juletræsfester for værftets ansatte og deres børn. Her blev festsalen fyldt med børnelatter, duften af gran og godter, alt imens fædre i deres stiveste puds drak en juleøl med kollegerne.

I en tid før fjernsyn og internet var det på hotellet, man mødte verden. Harmonien fungerede som byens faste kulturgarant med sin store teatersal og scene. Her rejste københavnske teatertrupper til, der blev afholdt koncerter, foredrag, kunstudstillinger og politiske vælgermøder. Det var her, man mødte sine medborgere, udvekslede rygter og mærkede tidens strømninger.

I perioden 1890–1935 var Hotel Harmonien meget mere end en gæstgivergård; det var et spejl af Nakskovs udvikling fra klassedelt provinsby til et moderne, pulserende industrisamfund. I efterkrigstiden, var Hotel Harmonien fortsat et samlingspunkt – et sted, hvor tradition og fornyelse mødtes over en svingom på et gulv af kobber.