Harmoniens hoteller
Centralt beliggende i Nakskov på Lolland. Tæt på by, land, vand og natur.
Om hotellerne
Begge hoteller har nyrenoverede værelser. Hotel Harmonien har været i drift siden 1854, og Park Hotel er det nyeste skud på stammen, der bliver hotel i 2026. Det var tidligere plejeboliger, og kørestolslifte er derfor bevaret på en del af værelserne.
Hotel Harmonien | Anno 1854
På Harmonien, er der plads til at afholde konferencer i den store, nyrenoverede balsal, der også igennem tiden er brugt af de lokale til mange forskellige arrangementer og fester.
Harmonien byder blandt andet på historiske detaljer, nyrenoverede værelser, og så ligger hotellet i gåafstand til Nakskov Indrefjord (250 meter), og Nakskov bymidte, som ligger lige rundt om hjørnet. Der er også mulighed for golfophold.
Harmonien Park Hotel | Åbner 2026
Park hotellet, ligger i en bygning der hidtil har fungeret som plejeboliger. Hovedbygningen er ra 1903. I forbindelse med renoveringen af værelserne, blev det besluttet, at beholde kørestolslifte i nogle af værelserne.
Park hotellet byder blandt andet på køkkener i de fleste værelser, konferencerum, kørestolslifte, elevator, familieværelser og en tilhørende lille park. Hotellet ligger 1 km fra Hotel Harmonien, og 240 meter fra Nakskov Havn.
Booking til Park Hotel bliver tilgængelig når vi har officiel åbning i løbet af 2026.
Oplev Naturpark Nakskov Fjord
Naturpark Nakskov Fjord, kaldes Danmarks ørigeste fjord. Her er flotte landskaber, spændende natur og et fantastisk kulturmiljø. Du kan opleve fjorden med Postbåden fra vandsiden, cykle på cykelstien langs diget eller vandre på den smalle Albuetange.
Oplevelser
Ta' på opdagelse i Nakskov og omegns rige natur og kultur
Nakskov Fjord og Indrefjord
Sejlads på fjorden. Rigt fugleliv i Nakskov Indrefjord og vandaktiviteter på Hestehovedet.
Dodekalittens mystik
På en lollandsk mark med udsigt over Smålandsfarvandet skabes et monument med 12 stenskulpturer, der kombineres med musik midt i et landskab fuld af historien.
Dyrepark og landskaber
Knuthenborg Park ligger cirka 30 minutters kørsel fra Nakskov. Hvis du tager turen dertil via landevejen mod Reersnæs, vil du se masser af smuk Lollandsk natur og landsbyer.
Lolland byder på mange flere oplevelser – blandt andet naturreservatet Saksfjed-Hyllekrog og et besøg hos Thomas Dambo-trolden Frie Vilje i Maribo.
Gå på opdagelse i Nakskovs stræder
Der er mange hyggelige stræder i Nakskov. Gå på opdagelse og kig op! Mange af bygningerne har charmerende detaljer og spor efter byens historie. Hvis du har lyst til at dykke længere ned i byens og områdets historie, er Historiens Hus et besøg værd.
